Komponenter i en kniv

Knivenes bladmateriale skal opfylde en lang række krav, hvoraf nogle er modstridende. Det er derfor vigtigt at finde den optimale balance mellem de forskellige krav. Et knivstål skal være hårdt, men ikke for hårdt, for så går det i stykker. Men det må heller ikke være for blødt, for så bliver kniven for hurtigt sløv på grund af slid. Derfor er GÜDE fremstillet af krom-molybdæn-vanadium-knivstål, som har en optimal hårdhed på ca. 57-58 HRc (Rockwell).
Undtagelser er knive lavet af kulstof- eller damaskusstål. Kulstofstål indeholder mere kulstof og kan derfor have højere hårdhedsværdier, men er mere modtageligt for rust. Damaskus-stål består af forskellige lag af et hårdt og et blødere stål og kombinerer derfor fordelene, men også ulemperne, da det ikke er rustfrit.

Træ er et naturligt materiale. Dets farve og åretegning gør en kniv til et ægte blikfang. Men træ viser sig også fra sin behagelige side, når man griber om en kniv, da det føles varmt og behageligt at røre ved. Men træhåndtag tåler ikke opvaskemaskine i modsætning til plasthåndtag. Plasthåndtag fra GÜDE er fremstillet af Hostaform og opfylder kravene i cateringbranchen. De er nemme at rengøre og tåler opvaskemaskine.

Sænksmedning sikrer høj materialestyrke selv under dynamiske belastninger. Ved sænksmedning opvarmes og deformeres hele smedeemnet.
I modsætning hertil bliver kun en lille del, normalt den midterste del af båndstålet, opvarmet og derefter deformeret. Denne metode bruges normalt af produktionsøkonomiske årsager, da det opnåelige formmateriale er meget begrænset.
Ved sænksmedning er formen fri fra spidsen af bladet til enden af håndtaget. Et designsprog som SYNCHROS eller THE KNIFE. er kun muligt i sænksmedningsprocessen. Derfor forbliver GÜDE tro mod denne gennemprøvede teknologi.

Selv et hårdt stål som GÜDE kan være meget fleksibelt, hvis det slibes meget tyndt. Et fleksibelt blad er særligt velegnet til filetering af fisk, hvor bladet bevæges frem og tilbage mellem skind og filet med en let bøjning.
Et stift blad er vridningsstabilt og garanterer derfor en mere præcis føring af kniven og dermed et mere præcist snit.
Den forreste del af SYNCHROS ' forskærerkniv er tyndslebet, så bladet er fleksibelt i dette område. Det gør SYNCHROS forskærerkniven lige så velegnet til filetering af fisk.

Skæring er "fysisk" at drive en kile gennem et materiale, der skal skæres. Jo skarpere kilens vinkel er, dvs. den skrå vinkel, jo bedre. Wate er knivmagerens betegnelse for skæret, dvs. den skarpslebne del af en kniv. En spids vinkel gør en kniv skarpere end en stump vinkel.
Men hvis vinklen er for spids, kan skæret knække. Det er derfor, GÜDE har en optimal vinkel på ca. 33 grader. Denne vinkel garanterer skarphed og stabilitet på samme tid.

Allerede i slutningen af 1930'erne tænkte GÜDE på, hvordan man kunne optimere tænderne på en "brødsav". Resultatet var denGÜDE", der blev opfundet af Franz Güde .
Den særligeGÜDE kant" har mere aggressive tænder end konventionelle tandede kanter. Både skæreevnen og kantfastholdelsen øges med denne særlige slibning. Og så glider Franz Güde gennem selv de hårdeste skorper.

Bolsteret er fortykkelsen af klingestålet. Det (forreste) bolster mellem håndtaget og klingen fungerer både som fingerbeskyttelse og balancevægt.
Det såkaldte dobbelte bolster er et umiskendeligt træk ved mange GÜDE . Det andet bolster for enden af håndtaget giver knivene en bedre balance. Det garanterer brugeren et behageligt og træthedsfrit arbejde.
THE KNIFE. og knivene fra SYNCHROS undgår bevidst skæftet. Den sømløse overgang fra håndtag til blad skaber en helt ny haptisk og funktionel oplevelse.

Tangen er den del af stålet, som håndtaget på en kniv er fastgjort til. Hvis tangen strækker sig fra bladet til enden af håndtaget, kaldes den en fuld tang. Som navnet antyder, er tangen sat ind i håndtaget, så den ikke er synlig.
På knive i Alpha kan man derimod se den fulde tang mellem skæfterne, mens den på serier som SYNCHROS eller Caminada er udformet som en tværtang i den nederste ende af skæftet.
Alle GÜDE har en fuld tang, da det giver en bedre vægtbalance. THE KNIFE er en undtagelse. Da denne kniv kun bruges i det såkaldte overhåndsgreb, opnås balancen automatisk ved, at håndtaget placeres, så tyngdepunktet er inde i hånden.

"Standardgrebspositionen" er den position, hvor hånden er placeret præcis omkring knivens håndtag, f.eks. mellem det forreste og bageste skæfte på Alpha .
For at opnå bedre kraftoverførsel og mere præcis kontrol griber mange professionelle og amatørkokke kniven længere frem, så langt frem, at tommel- og pegefinger kan gribe om bladet til venstre og højre. Denne grebsposition kaldes et "overgreb".
THE KNIFE. er designet på en sådan måde, at den automatisk gribes i "over-grip"-positionen. SYNCHROS giver brugeren mulighed for at vælge, hvordan kniven skal gribes.