Hvor kommer navnet fra, hvor kommer myten om Damaskus-stål fra?

Oprindelsen til ordet "damask" kan findes i Syriens hovedstad. Indtil det 18. århundrede blev et stål fra den indo-persiske region importeret til Europa via Damaskus. Dette stål var kendetegnet ved et mønster. Det vides dog ikke præcist, hvordan dette stål blev produceret (kilde: Wikipedia).

Selv i dag, i den postindustrielle tidsalder, kræver det en høj grad af erfaring og processikkerhed i produktionen at fremstille stål af en homogen og ensartet kvalitet. Derfor er det let at forestille sig, at vanskelighederne før industrialiseringen - i middelalderen og i antikken - var langt større. Ud over stålets kvalitet var det smedens dygtighed og erfaring, der skabte en god kniv. Det siger sig selv, at kvaliteten varierede fra smed til smed og fra kniv til kniv.
Knivenes bladstål skal ikke kun være homogent og af ensartet kvalitet. Det skal også opfylde nogle gange modstridende krav. Det er derfor afgørende at afveje de forskellige krav og sikre et optimalt resultat. På den ene side skal knivstålet være hårdt, men ikke for hårdt, da der ellers er risiko for, at bladet knækker ved hård brug. På den anden side må knivstålet heller ikke være for blødt, da kniven så mister sin skarphed for hurtigt under brug på grund af konstant slid.

Det var derfor vigtigt at kombinere egenskaberne. Et stål, der opfyldte alle krav på samme tid, kunne ikke produceres med ensartet kvalitet. Derfor blev et hårdt stål, som lover indledende skarphed og kantfastholdelse, kombineret med et sejt stål, som giver kniven den nødvendige fleksibilitet og modstandsdygtighed over for brud. Det var vigtigt at placere det hårde stål der, hvor den færdige knivs facon/kant skulle være.

Til hverdagsbrug bør hårdheden af det stål, der danner skæret/bladet, ikke være for høj. Damaskusknive fra GÜDE har et skær, der er hårdt og skarpt, men ikke for hårdt, så det let kan slibes om.

En damaskuskniv starter med en stak af flere lag stål af forskellig hårdhed (normalt to eller tre). Pakken opvarmes i smedjen, svejses og skæres derefter over på langs eller på tværs, lægges oven på hinanden og svejses igen. Dette gøres gentagne gange, indtil det ønskede antal stållag er nået. Smeden skal sørge for, at en bestemt temperatur ikke overskrides. Ellers vil kulstoffet i stålet brænde. Det følgende er smedens manuelle fingerfærdighed med hammer og ambolt.

Ved at vride stålpakken under foldning og smedning kan man opnå forskellige mønstre på overfladen. Til sidst får knivene deres visuelle udtryk i et syrebad. Her bearbejdes de forskellige lag og strømningslinjer til et dekorativt mønster.

Damaskusknive fra GÜDE - en fryd for øjet. Næsten for smukke til at arbejde med.